Du er ikke logget ind, Log ind

eller opret en profil


 20-05-2012
Ingen events fundet



Se flere.

En hurtig guide for førstegangs købere.

Først og fremmest velkommen til en herlig hobby der byder på en langrække sjove og spændene oplevelser. Når man er ny så ved man som reglen ikke så meget endnu, denne artikel er tiltænkt dig der skal til at have sin første edderkop.

 

Sæt dig ind i tingene først

Inden du løber ud og køber din første edderkop, kan det kun anbefales at du forsøger at sætte dig så meget ind i hvad du søger som muligt, der er rigtigt mange arter, nogle stille og rolige og andre der kræver noget erfaring før man kaster sig ud i det, både for din egen og dyrets skyld. Typiske starter edderkopper er Grammostola rosea og Brachypelma smithi, du kan finde billeder af begge dyr her på siden.

 

Hos forhandleren

Lige meget om du køber dyret hos en forhandler eller hos en privat person er der flere ting du skal være opmærksom på. For det første – kan sælgeren oplyse dig edderkoppens latinske navn? ”Mexikansk flamme knæ” hjælper dig meget lidt hvis du senere skulle have brug for at søge hjælp på nettet, disse populær navne bliver kastet til højre og venstre, og det samme navn kan dække over en række forskellige arter der kræver forskellig pasning. Overstående eksempel har undertegnet set blive brugt både for Brachypelma smithi, emilia, boehmi og Aphonopelma bicoloratum. Så kan sælgeren ikke artens latinske navn, og er du selv usikker, så køb ikke edderkoppen hos sælgeren.

 

En anden vigtig ting – er det en han eller en hun? Hannerne lever ikke så længe som hunnerne, og har generelt en lavere værdi, det ville være en meget dårlig introduktion til hobbyen at købe en stor flot edderkop, som så dør efter 3 måneder, selv om du har gjort alt rigtigt omkring pasningen. Så er der tale om voksne/store dyr skal du sikre dig at sælgerne kan oplyse kønnet, ellers vil jeg fraråde køb. Ved unger kan det være meget vanskeligt at kønsbestemme, men her er der en god chance for at du har dyret i rigtig mange år, selv om det skulle være en han, og altså mange års glæde imens du ser dyret vokse, for en relativt lille pris sammenlignet ved at købe en voksen hun.

 

Sidst og ikke mindst – hvordan har dyret det hos sin nuværende ejer, hvis dyret sidder med bene ind under kroppen, eller generelt virker sløvt og ikke reagere på evt. forstyrrelser i terrariet, så kan dyret være sygt – jeg har været hos flere forhandlere der solgte syge dyr, så det skal man altså være opmærksom på.

 

Til sidst, husk ingen regel uden undtagelsen, selv om en art bliver beskrevet som rolig og gode begynder edderkopper, så kan enkelte individer udvise defensiv adfærd, dette kan komme pludseligt – dette er blandt andet Grammostola rosea berømt for, så sæt dig ind i edderkoppens advarsels signaler – meget gerne inden køb. Ellers kan jeg kun sige velkommen til en herlig hobby, pas på man bliver bidt af det  - høhøhø.

Generelt: Talkoder og Forkortelser
 10-06-2010
Mange nye i hobbyen har forståeligt lidt problemer med at læse fagterminologier som, 0.1 og 0.0.1 samt forkortelser som sp. eller ssp.

Læs mere...
Generelt: Misforstået agression hos edderkopper
 18-03-2010
Det er en generel misforståelse at der findes agressive edderkopper, i denne artikel kigger vi lidt på begrebet og hvad der kendetegner den misforstået aggression.

Læs mere...
Generelt: Køb af fugleedderkop
 16-03-2010
En hurtig guide for førstegangs købere.

Læs mere...
Pasnings vejledning: Psalmopoeus slægten
 14-03-2010
Vi har kigget lidt på den trælevende art mest kendt for cambridgei og irminia

Læs mere...
Pasnings vejledning: Avicularia versicolor
 13-03-2010
Denne farverige trælevende edderkop findes primært i det Nordøstlige Syd Amerika

Læs mere...

Anbefalet browser
Online Brugere:
FugleEdderkopper.dk © 2009-2012

Bruger

- Opret Profil
- Login
- Glemt Adgangskode

Edderkopper

- Arter
- Galleri
- Market
- Artikler

Fællesskab

- Forum
- Messer
- Terrarier Rum