Du er ikke logget ind, Log ind

eller opret en profil


 23-02-2012
Ingen events fundet



Se flere.

Det er en generel misforståelse at der findes agressive edderkopper, i denne artikel kigger vi lidt på begrebet og hvad der kendetegner den misforstået aggression.

Alle dyr forsvarer sig selv, det er en af de mest basale instinkter vi har, det samme gælder for edderkopper. Fugleedderkopper, vil lige meget hvor de kommer fra i verden, give en række advarsler fra sig, hvis de føler sig truet, disse advarsler bliver ofte tolket som aggression, men er faktisk det modsatte, nemlig forsvar. For edderkoppen er det dig som ejer der udviser aggressiv/truende adfærd. Edderkoppen svarer simpelthen på hvad den mener du kommunikere til den.

Hårsparkerne
De fleste arter fra den nye verden (Nord og syd amerika) kan sparke hår, disse hår omtales som brandehår, fordi når de kommer i kontakt med huden, svir eller brander det. Hvor slemme disse hår er variere meget, lige som hvor stor en tendens de forskellige arter har til at bruge hårene. Grammostola rosea sparker meget sjældent hår, og effekten af hårene er meget mild, Theraphosa blondi og apophysis har meget ubehagelige hår og tøver bestemt ikke med at dele dem med dig. For edderkopper der har brande hår, er første advarsel fra deres side, ofte at sparke disse hår og efterfølgende løbe væk fra hvad de opfatter som truslen.

Noter at der er mange der efter flere år med brandehår udvikler allergiske og kraftige reaktioner på dem.

Hvæsere
Mange arter kan hvæse, også kendt som stitulerer. Dette bruges primært som en ”Hey jeg er her, og du skal lade mig være” og bruges både i forbindelse med hårsparkeri og forsvars position. Nogle arter hvæser meget svagt, og andre arter – for eksempel Theraphosa arterne og den afrikanske kæmpe Citharischius crawshayi, kan hvæse så højt at hårene rejser sig på ens arme.

Forsvars positionen
Alle fugleedderkopper vil indtage en forsvars position hvis de føler sig tilpas truet og ikke ser en mulighed for at løbe væk, hvor meget der skal til afhænger af arten og individets generelle temperament. En forsvars position fra en fugleedderkop, består i at løfte de forreste ben par, og blotte ”tænderne” nogle arter vil bevæge deres ”tænder” for at gøre truslen opmærksom på dem, andre arter har en tendens til at ”danse” ved at rokke fra side til side.

Hvis fugleedderkoppen fortsat føler sig truet og ikke har mulighed for flugt, vil den advarer ved at slå i jorden med dens hævede ben. Dette er som reglen sidste advarsel inden et evt. bid.

De defensive arter
Særligt de afrikanske og asiatiske arter er typisk meget hurtigere til at udvise defensiv adfærd end de nord og syd amerikanske arter, men ingen regel uden undtagelser, Psalmopoeus imirnia som kommer fra central amerika og det nordlige syd amerika udviser meget defensiv adfærd og en nervøs natur. Den asiatiske tunnelgraver – Haplopelma lividum (og alle andre haplopelma arter) er berygtede for deres nærmest overdrevne defensive adfærd. De indiske trælevende edderkopper – Poecilotheria er meget populære i hobby'en, men er samtidigt meget nervøse og hurtige, og ikke bange for at levere et bid. Listen over edderkopper som bestemt ikke er for nybegyndere er lang, men det er listen over gode starte edderkopper også.

Noget der er værd at ligge mærke til er at langt de fleste bid rapporter man kan læse på internettet omhandler relativt rolige edderkopper, så som Grammostola rosea, Brachypelma vagans og Avicularia versicolor osv. Hvorfor? Meget simpelt – det er fordi det er de arter som hobbyister vælger at håndtere, og derfor står disse arter også for en stor del af de bid der bliver uddelt. Så en meget god regel for at undgå bid... lad dyret blive i terrariet – og ryk det kun ud af terrarier hvis det er nødvendigt, på denne måde kan du føle dig relativt sikker på ikke at få fornøjelsen af et bid.

Af Jim Plougfelt

Generelt: Talkoder og Forkortelser
 10-06-2010
Mange nye i hobbyen har forståeligt lidt problemer med at læse fagterminologier som, 0.1 og 0.0.1 samt forkortelser som sp. eller ssp.

Læs mere...
Generelt: Misforstået agression hos edderkopper
 18-03-2010
Det er en generel misforståelse at der findes agressive edderkopper, i denne artikel kigger vi lidt på begrebet og hvad der kendetegner den misforstået aggression.

Læs mere...
Generelt: Køb af fugleedderkop
 16-03-2010
En hurtig guide for førstegangs købere.

Læs mere...
Pasnings vejledning: Psalmopoeus slægten
 14-03-2010
Vi har kigget lidt på den trælevende art mest kendt for cambridgei og irminia

Læs mere...
Pasnings vejledning: Avicularia versicolor
 13-03-2010
Denne farverige trælevende edderkop findes primært i det Nordøstlige Syd Amerika

Læs mere...

Anbefalet browser
Online Brugere: LenaH.
FugleEdderkopper.dk © 2009-2012

Bruger

- Opret Profil
- Login
- Glemt Adgangskode

Edderkopper

- Arter
- Galleri
- Market
- Artikler

Fællesskab

- Forum
- Messer
- Terrarier Rum