Af Michael Andersen
I starten gav det heller ikke meget mening for mig.
Men nogle enkelte forklaringer følger:
Talkoder:
1.0 betyder ét hankøn individ.
0.1 betyder ét hunkøn individ.
0.0.1 betyder ét ukendt køn individ.
Rækkefølgen foroven er ikke tilfældig.
Når man har blandet køn imellem flere slægts- og artsrelaterede individer, er det normen man skriver hanner først, derefter hunner og sidst ukendt køn.
Disse talkoder ses oftest i salgsannoncer.
Et eksempel kunne være:
4.6.13 Avicularia avicularia sælges.
koden skal tydes sådan: 4hanner, 6hunner og 13ukendt køn.
Forkortelser:
Hos en fugleedderkops slægtsnavn vil man ofte støde på nogle lidt kryptiske forkortelser som sp-spp og ssp samt var.
sp. Betyder art. Forkortelsen bruges når slægtsnavn vides men når der er tale om en hidtil ukendt art.
Et eksempel kunne være:
Cyriopagopus sp. "blue"
...Her er der altså tale om en ukendt art Cyriopagopus.
Ofte vil man se forkortelsen i sammenhæng med artens udbredelseslokalitet, eller som vist foroven, farven.
Et eksempel på lokation kunne være:
Grammostola sp. concepcion
spp. Betyder arter. Forkortelsen bruges når man hentyder til flere arter indenfor samme slægt, men langtfra hele slægten.
Et eksempel kunne være:
Avicularia spp. ...Derved udelader du nogle arter indenfor slægten.
ssp. betyder subspecies (underarter). Forkortelsen bruges når man kender både slægt og art og der er tale om en hidtil ukendt eller ny, unavngivet, underart.
Eksempel er fiktivt:
Theraphosa blondi ssp.
var. Betyder variant. Forkortelsen bruges når man kender slægt, art og, evt. underart og der er tale om en evt. farvevariation m.m. Desuden skal man være meget påpasselig med denne "etiket", da det ikke er noget man opererer med indenfor videnskaben. Så enhver med lidt uetisk "sælgerfantasi" kan pådutte en art med en form for var. (variant).